Kugoo B2

5.749,00 kr

Ouxi V5

7.149,00 kr

SAMEBIKE LO26

10.859,00 kr

FIIDO M1 Pro

12.979,00 kr

Oplev glæden ved altid at have medvind

Med en elcykel kan du opleve glæden ved altid at have medvind på cykelstien, ikke blive forpustet op ad den stejle bakke, og at kunne komme frem med stil uden at være svedt, træt eller udaset. 

For en elcykel kombinerer friheden, agiliteten og manøvredygtigheden fra cyklen med kraften fra en elmotor, som tager det slidsomme ud af det at køre på cykel.

Samtidig sørger stærke bremser på for- og baghjul, brede dæk, og affjedring for en sikker og komfortabel cykeltur. Derudover giver et enkelt og stort, let aflæseligt display overblik over alt lige fra hastighed og til resterende batterikapacitet.

Med E-bikes fra Segboard.dk får du en elcykel i samme høje tekniske kvalitet, samme robusthed og samme flotte design, som du kender det fra vores segboards.

Se udvalget, og find den rigtige elcykel til din hverdag.

Sådan vælger du den rigtige elcykel

Hos Segboard.dk finder du flere forskellige elcykler, der dækker et bredt udvalg af behov for den daglige transport til skole eller arbejde. Samt sjov og leg i fritiden. Her er både helt almindelige elcykler, foldbare, transportable elcykler, du kan have med i tog og bus, og elcykler til kørsel på baner og i naturen.

Hvad skal din elcykel bruges til?

Når du skal vælge den rigtige elcykel til dit behov, handler det først og fremmest om, hvad du skal bruge elcyklen til. Ligger din skole eller arbejdsplads inden for kort afstand fra hjemmet, kan du med fordel købe en elcykel, der minder om en helt almindelig cykel – bare med elektrisk hjælpemotor.

Du kan også vælge en foldbar elcykel, som du kan have med i tog og bus. Så kan du tage offentlig transport på noget af strækningen, og cykle det sidste stykke i begge ender af rejsen.

Hvor langt skal du køre?

For at kunne vælge den rigtige elcykel, skal du også have overblik over, hvor langt du skal køre hver dag. For der skal jo gerne være strøm nok på batteriet, til at du har glæde af elmotoren hele vejen. Derfor skal batterikapaciteten på elcyklen passe til den afstand, du skal cykle i hverdagen.

Har du mulighed for at lade op på jobbet eller i skolen, kan du klare dig med et mindre batteri. Men skal batteriet række både ud og hjem, inden du kan lade det, skal du naturligvis vælge et batteri til elcyklen, som har en højere kapacitet.

Hvilken slags cykel er du til?

Endelig er det vigtigt, at du har en cykel, du synes er sej at se på og komfortabel at køre på. 

Er du barn eller ung er det nok mere et sejt design end plads til bagage, du går op i. Så her må der godt være knald på farverne, og aerodynamik over stel, hjul og styr.

Men er du voksen, og har du brug for også at kunne transportere dine daglige indkøb hjem, er det muligheder som f.eks. en stor bagagebærer, plads til sidetakster på bagagebæreren eller stellet. Og måske god plads til en stor cykelkurv uden at komme i karambolage med styreelektronik og bremsekabler, når den sidder på styret.

Alle vores e-bikes er CE-mærkede og overholder lovgivningen

Kender du os allerede, fordi du har købt segboards og andre elektriske transportløsninger hos os, ved du, at vi går seriøst meget op i sikkerhed og regler på området.

Derfor er alle vores e-bikes CE-mærkede og testet på et dansk testcenter. 

Så er du sikker på at både batteri, oplader og styreelektronik er i orden, og ikke bryder i brand, når batteriet lades. Ligesom den mekaniske konstruktion er solid, og sikkerheden fra bremser og dæk er i top.

Samtidig er det også din garanti for, at vores elcykler overholder den gældende lovgivning i Danmark. Både om motorkraft, og kravet om, at du skal træde i pedalerne, før elmotoren hjælper til.

Så rul trygt op, og bestil din nye e-bike fra Segboard.dk – vi sender samme dag, som vi modtager din ordre. Men kun indtil kl. 16, og ikke i weekender og på helligdage.